Flere helt unge er aktive på de gymnasiale uddannelser

Der var i alt 1306 aktive elever ultimo 2014 på de gymnasiale uddannelser, mens der var 1310 aktive elever på erhvervs­uddannelserne. Figur 3 nedenfor viser antallet af aktive elever på ungdoms­uddannelserne inddelt i tre aldersintervaller.

 

Figur 3. Aktive elever på ungdomsuddannelserne ved udgangen af 2004, 2009 og 2014

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11B).

 

På de gymnasiale uddannelser er andelen af unge under 18 år steget med ca. 9 procentpoint henover de sidste år, og de udgjorde ved udgangen af 2014 ca. 23 pct. af de aktive elever.  Andelen af elever over 25 år var også steget, og de udgjorde ca. 12 pct. ved udgangen af 2014 mod 3 pct. i 2004. De tre aldersinddelinger er alle steget antalsmæssigt henover de sidste ti år.

Der er næsten sket en fordobling af antal aktive elever over 25 år på erhvervs­uddannelserne henover de sidste ti år, og denne aldersgruppe udgjorde ved udgangen af 2014 ca. 45 pct. af alle de aktive elever. Det er en fremgang på ca. 16 procentpoint henover perioden.